Helt naturligt

Grønne nuancer i LIVING BY ALFA bringer naturen helt tæt på, og tilfredsstiller sjæl og friluftstrang for alle store og små beboere.

På Kvarters Pladsen foran The Clubhouse kan man nyde forfriskninger og måltider fra Olea Kitchen and Bar og Olea Take Away i det gode vejr. Pladsen har desuden petanquebane ved udearealet foran Lobbyen og Loungemiljøet. Samtidig fungerer Kvarters Pladsen som en naturlig passage gennem bebyggelsen til og fra IrmaByens Kaffetårn.


Det fælles gårdrum

LIVING BY ALFAs grønne hjerte banker i midten af bebyggelsen. Den store private gårdhave er hævet på terræn og bringer naturen helt tæt på alle boligerne. Vi mennesker har brug for naturen i vores liv – i dag måske mere end nogensinde. Frisk luft, planter og græs. Et livgivende sted, hvor vi kan næres og dyrke samhørigheden med frodige nuancer – og med hinanden.

Som en levende del af sine grønne omgivelser, er LIVING BY ALFAs haveoase et sandt eventyr af oplevelser. Inspireret af The High Line i New York kan man gå på opdagelse i små stistystemer, langs frodige højbede og mellem små hyggelige grønne lommer med planter, buske og bænke. De langsomme spadsereture er som en lille rejse for sjælen, og under den langstrakte pergola kan man holde skyggefulde pauser og nyde sin frokost eller en kaffe med naboerne.



På eventyr i den store, private haveoase

På gårdhavens store, brede trædæk vil man kunne sidde med sin bog, ligge og slappe af i solen eller blot lade tankerne vandre. Som indbyggede terrasser i forskellige højder og niveauer, vil trædækkene fungere som gedigne og æstetiske hvilepladser – omgivet af områdets stedsegrønt og årstidens planter. Desuden vil der være lege- og træningszoner placeret mellem alt det grønne.


Den private tagterrasse

Den private tagterrasse på toppen af LIVING BY ALFAs østlige boliger fungerer som en hyggelig oase for beboerne i bygningens 62 lejligheder – voksne uden hjemmeboende børn – og for alle LIVING BY ALFAs øvrige lejere til særlige arrangementer.

Når man ankommer til tagetagen, træder man som noget ganske særligt ind i en lille lækker lejlighed med fuldt udstyret køkken, spise- og siddeområde. Her kan man afholde små arrangementer og holde pauser i tørvejr. Når dobbeltdøren skydes til side, er det nemt at inddrage tagterrassen på varme sommeraftener.

Tagterrassen indrettes med forskellige siddemiljøer, og indenfor i det smukke, mørkegrønne orangeri kan man slænge sig i hyggelige kurvemøbler. Tagterrassen fungerer i det hele taget som en fredelig botanisk perle, blot få skridt fra boligerne på etagerne nedenunder.

Vil du høre mere om LIVING BY ALFA?

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder

"*" indikerer påkrævede felter

Betingelser (sæt flueben)*

LokalBolig Rødovre
Jyllingevej 171
2610 Rødovre
36441555
roedovre@lokalbolig.dk

LokalBolig Projekt
Strandvejen 62F
2900 Hellerup
32 53 22 22
projektsalg@lokalbolig.dk