EN LIVSSTIL MED EKSKLUSIVE FACILITETER
En verden af farver og æstetik
The Clubhouse fungerer som beboernes udvidede dagligstue. Her er lobby, loungemiljø, hjemmebiograf, legerum til børnene, fælles eventrum med køkken til større arrangementer samt værelser til gæster.
Det hele er indrettet af den efterspurgte danske designer, Ulrik Wang, som har mange års erfaring med møbeldesign og indretning af restauranter, hoteller og projekter herhjemme og i udlandet.
Lobby og lounge
I The Clubhouse føler man sig hjemme … og det er man også! I skønne omgivelser.
Fælles eventrum med køkken
Når vinklubben, kortklubben, madklubben eller cykelklubben skal mødes, kan Living By ALFAs fælles eventrum benyttes og dermed danne den perfekte ramme om alle former for arrangementer og beboernes private, festlige begivenheder.
Eventrummet har plads til 40 gæster og har desuden tilhørende køkken. Det smukke trægulv og den elegante indretning gør det nemt at nyde alle slags sammenkomster.
Skal der være fest – så lad der være fest
i smukke omgivelser
Hjemmebiograf
Her kan Living By ALFAs beboere ’gå en tur i biffen i hjemmesko’ og se deres egne film på det store lærred. De bløde biografsæder og rummets elegante mørke indretning, gør oplevelsen fuldt ud autentisk. Hjemmebiografen vil desuden danne ramme om eksempelvis foredrag og arrangementer – alt sammen orkestreret af Community Teamet. Det vil derudover være muligt for beboerne at leje biografen til private events.
Gæsteværelser
Udenbys familie og gæster kan overnatte i Living By ALFAs elegante gæsteværelser i The Clubhouse – til en yderst rimelig leje. Her er det nemt at have besøgende helt tæt på, når aftenen går på hæld i lejligheden, og det er tid at sige godnat. De smagfuldt indrettede rum har hver sit individuelle farvetema og tilhørende badeværelse.
