LIVING BY ALFA

Nyt boligkoncept
– En ny livsstil

Som én af de første af sin slags i Danmark, bliver det nu muligt at bo til leje og leve i et unikt boligmiljø med fokus på tryghed, fællesskab og service. I LIVING BY ALFA vil et Community Team assistere og understøtte de mange tilbud og faciliteter – som er med til at gøre livet både bekvemt og inspirerende.

Arkitekturen er udformet som en moderne karrébebyggelse med 163 lejeboliger, restaurant, indkøb, fællesarealer og attraktive servicetilbud – og en stor privat haveoase i midten af det hele. Bebyggelsen består af to særskilte bygninger. Den ene er målrettet børnefamilier, singler og yngre par med eller uden børn – og den anden er mere rolig og er forbeholdt voksne med en nyvunden frihed uden hjemmeboende børn, som ønsker at tage hul på et nyt kapitel i livet med fokus på livskvalitet og lækre rammer!

Som den sidste del af den prisbelønnede IrmaByen, vil LIVING BY ALFA fuldende den populære bydel – omkranset af frodig natur, indkøb, sports- og fritidsaktiviteter i gåafstand, og kun 8 kilometer til Københavns Rådhus i hjertet af Hovedstaden.

BOUTIQUESTEMNING

En livsstil med
eksklusive faciliteter

LIVING BY ALFA er indrettet i eksklusive rammer af den erfarne og særdeles efterspurgte danske designer, Ulrik Wang – og leder tankerne hen på et hyggeligt boutiquehotel.

Bebyggelsen består af 163 lejligheder i forskellige størrelser og indretninger – med plads og rum til alle generationer hele livet igennem. Til børnefamilier, singler og yngre par med eller uden børn. Til dem, hvor børnene netop er flyttet hjemmefra. Til dem, hvor livet uden de hjemmeboende børn nu byder på andre muligheder, og hvor friheden til at leve livet på en ny måde fortjener de bedste betingelser – i lækre omgivelser.

MAD

Sunde råvarer
og specialiteter

I LIVING BY ALFA kan man i den tilhørende restaurant, Olea Kitchen and Bar, spise med familien eller vennerne, tage lækre retter med op i lejligheden fra take away’en – og iøvrigt købe alle slags dagligvarer fra de to store supermarkeder og de små, lækre specialbutikker fordelt rundt i LIVING BY ALFAs gadeplan. Butikkerne udvælges nøje med fokus på specialiteter af høj kvalitet, sundhed og wellness.

OASE

På grønne eventyr både oppe og nede

Den store private gårdhave hævet på terræn i midten af bebyggelsen bringer naturen helt tæt på. Små stisystemer, højbede, siddepladser og hyggelige grønne oaser tilfredsstiller sjæl og friluftstrang for alle store og små beboere i LIVING BY ALFA.

På Kvarters Pladsen foran The Clubhouse kan man nyde forfriskninger og måltider fra restauranten i det gode vejr. Pladsen fungerer samtidig som en naturlig passage gennem bebyggelsen til og fra IrmaByens Kaffetårn.

Den private tagterrasse på toppen af LIVING BY ALFAs østlige boliger fungerer som en hyggelig oase for beboerne i bygningens 62 lejligheder – og for alle LIVING BY ALFAs øvrige beboere til særlige arrangementer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder

"*" indikerer påkrævede felter

Betingelser (sæt flueben)*

Jeg ønsker at booke en personlig fremvisning

Jeg ønsker at booke en personlig fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

LokalBolig Rødovre
Jyllingevej 171
2610 Rødovre
36441555
roedovre@lokalbolig.dk

LokalBolig Projekt
Strandvejen 62F
2900 Hellerup
32 53 22 22
projektsalg@lokalbolig.dk